I CAN’T RECOGNIZE MYSELF

det troede jeg… og billedet overstående har ingen sammenhæng med indlægget og overskriften – men billedet siger noget om jeg troede at jeg ville være sådan efter min første eksamen. Men åbenbart ikke. Jeg havde store forventninger til mig selv hvilket jeg normalt aldrig gør – og faget (psykologi) som jeg skulle op i dag, vidste jeg at jeg kunne sagtens uden problemer, og at jeg ville owne min lærer og min censor, men så snart jeg trak mit værste emne – og netop dette emne jeg og min kæreste havde problemer med; “Metode, grupper og sociale konstruktioner” – fedt hva! Jeg skulle brække mig under forberedelsestid, men valgte at holde – og kæmpe som jeg ikke gjorde til dansk eksamen under forberedelsestiden. Så skulle jeg eksaminere og jeg forklarede alt hvad jeg vidste om emnet, og jeg brugte forskellige teorier, og jeg blev “forhørt” fra min lærer og en smule fra min censor, men så stillede de mig nogle spørgsmål som jeg slet ikke kunne huske, og jeg begyndte at snakke udenom i håb om de ville glemme hvad de spurgte om, men nej. Tiden fløj afsted, og jeg vidste at jeg ikke ville få de topkarakterer, og det erkendte jeg inderligt. Så fik jeg vide min karakter og det blev til et 7 tal, og jeg blev glad, men så stod min lærer der med hendes skuffede øjne og sagde at jeg faktisk godt kunne mere. For fanden da, hvorfor sagde hun netop det? Så røg mit øjeblik-glad-for-7-tal-hurra-jeg-skal-smse-min-familie til øjeblikket hvor jeg blev skamfuld. Jeg plejer at være glad for 7, eller bare i det mindste over 7. Men denne gang er jeg totalt skuffet, især når jeg ved at jeg kunne have gjort bedre. Eller skulle jeg have skrevet i datid? For jeg har faktisk fået det lidt bedre efter nogle ispinde, en sjov film og en masse søde beskeder fra min kæreste og min familie. Min søster skrev sødt på hendes status at hun glæder sig til at give mig huen på, og at hun er stolt af mig. Min kæreste er toooootalt glad for hans karakter, som er mindre end mit, og jeg er SÅ fascineret af hans positivitet. Han mener ikke at tallet siger noget om ens kvalifikationer, og som min mor siger, at eksamenssituation er jo et øjebliksbillede. Alt kan ske. Jeg har 6 eksaminer mere, og nu ved jeg at jeg IKKE skal forvente højt af mig selv. Bare at jeg gør mit bedste og viser hvad jeg kan. Jeg er blevet mere positiv over mit tal, og at jeg VED at eksamen siger ikke noget om man er klog eller ej. Godnat, nu kan jeg sove efter et par dages værste og røvsyg søvn!

I thought…. the picture doesn’t say about my post and my headline. This says something about I thought that I would be such after my first exam. It didn’t happen. I was very expectant which was not normal for me. I knew I could complete my oral exam in psychology without problems, and my teacher and my external examiner would be impressed. But when I draw a worse topic about “Method, groups, social constructions” and it is this topic I and my boyfriend had a trouble to understand. Great! I was going to threw up but I tried to keep myself. I tried to fight to understand my topic as I didn’t to my Danish exam during the preparation last year. When my time for the preparation was over, and I should explain what I have found out and I used the different theories. My teacher and my external examiner had a lot of questions and I tried to answer what I could, but there were some questions I couldn’t answer because I couldn’t remember. I was trying to beat about the bush and hoped they forgot what they asked, but it didn’t happen. The time passed quickly! That time I knew I wouldn’t get the tidier. My teacher and my external examiner discussed about my grade, and I got 7 (it means I pass). I was happy, but my teacher was disappointed. Her eyes told everything! She said I actually could do better. Damn it! Why she told me that?! My moment “happy-for-my-7-hurray-I-have-to-text-my-family” to the moment “I-was-shameful”! I am normally happy for 7 or over 7. But this time I am very much disappointed, especially I know I can do better. Or I should write in past tense??  Because I am better right now after I comforted myself with ice lolly, a fun film and a lot of the sweet messages from my boyfriend and my family. My sister wrote her status about how much she is proud of me and she looks forward to give me the student cap on my head. My boyfriend is very much happy for his grade. This grade is minor than my grade. I am fascinated by his positive attitude! He doesn’t think the number tells something about people’s qualifications, and as my mother says that the situation of exam is a “moment-picture”! Everything can happen. I have 6 exams more, and now I know I haven’t to be expectant. I have to do my best and I have also to show what I can! I have to be positive about my grade (7), and I have to know exam doesn’t tell about people are clever or not. Goodnight, now I can sleep well after a couple of days’ worse sleeps!